☠ Bestiarium ☠

Store, muskuløse og grusomme hundeskabninger af ren skyggestof. Kommer frem fra mørke gydes og skygger i flok. Deres hyl fremkalder frygt og panik hos både eventyrere og civile.

Mørke skabninger med tentakler der sprang fra skygge til skygge i baggården bag Maison du Feu. Fremkommet fra knuste fiskeægs-lignende sfærer. Hurtige og svære at ramme i mørket.

Tentakelvæsner fra Dybmørket – sandsynligvis en slægtning af mind flayers. To eksemplarer transporteret i forseglet kasse ombord på Furiomods Minde: én stor og én mindre. Den store udsendte et forfærdeligt skrig der sendte Jean-Claude og Ned til tælling. Ifølge Avanâs Næver er de fra Dybmørket og ikke set i denne del af verden.

Kleine, krybende hjernelignende skabninger på tynde ben fra Dybmørket. Angriber ikke kroppen direkte – de angriber sindet. Sneg sig ind i Vanviddets Forpost og forsøgte at overtage de tre vagtdværges kroppe ved at lægge sig ind i deres sind og lamme dem.

Klumper af levende sten der bevæger sig langsomt men målrettet i tunnellerne. Kan opløse organisk materiale ved kontakt – kød, læder og træ nedbrydes hurtigt. Ikke særligt intelligente, men robuste.

Øglelignende rovfugle der yngler i Vindøgleskakten i Mørksalttunnellerne – deraf skaktens navn. Agressive overfor indtrængende og beskytter deres revir aktivt. Knut var indfanget af en flok af dem da gruppen fandt ham.

Et muskuløst englevæsen med sølvfarvet hud og mørkebrunt hår, bærende et enormt tohåndssværd og store hvide vinger. Svoret til at vogte Døgnhingstens Tømme i Kronokirrus Dal for evigt. Kommunikerede med klar hensigt – det ville ikke dræbe, men ville heller ikke lade nogen passere. Ned så det første gang i en drøm med hadsk orange øjne.

En enorm, strejfende jordeelemental der bærer sig som en enorm rustning af sten og jord i Mørksalttunnellerne. Langsom men ufatteligt kraftfuld. Strejfer tunnellerne uden fast mål – en naturkraft snarere end et intelligent væsen.

En ældgammel slangekvinde med tandfyldt gab og mange århundreders viden – men sindet er korrumperet af den samlede tyngde af al det hun ved. Fremtrådte ved et illusorisk fatamorgana-tårn i Savnu'tars tørre vildmark. Inkoherent, men med fragmenter af ægte profetisk indsigt om Ned: kaldte ham "Skæbnebarnet" og "Anker". Svor at hun ville vende tilbage.